Byerne i Blekinge
De interessante købstæder i Blekinge ligger nede på lenets solrige sydkyst, 4 på stribe, bortset lige fra den gamle industriby, Olofström, der er skabt omkring gamle industribrug inde i lenets nordvestlige hjørne.
Karlskrona er Blekinges største by, oprindeligt anlagt som flådehavn i 1670. Den smukt bevarede og unikt beliggende by med vand på 3 sider er optaget på UNESCOs verdens kultur-arvsliste. Byen har et aktivt og bredt forretningsliv, et rigt udbud af kulturaktiviteter, bl.a. det enestående Marinemuseum, og en række gode hoteller – og så er Karlskrona det helt ideelle udgangspunkt for at opleve Blekinges enestående skærgård.
Lille hyggelige Ronneby, med det charmerede torv, har aner helt tilbage til middelalderen. Byens traditionsrige kursted Ronneby Brunn er i dag et af Europas største og mest moderne spahoteller. En tur med udflugtsbåden på Ronnebyån eller en kanotur er en oplevelse for både store og små.
Karlshamn er den vestlige port til den naturskønne skærgård. Byens centrum med de lige gader tæt på havnen og det gamle fort har mange hyggelige butikker, konditorier og restauranter. Husk at besøge ”Kreativum”, byens kreative ”science center” med masser af oplevelser til børn og voksne.
Sölvesborg er en charmerende lille by med en århundrede gammel historie. I byen kan I opleve små hyggelige byhuse med hvert deres eget udtryk og smalle krogede gader med butikker, caféer og pittoreske miljøer. Fra Sølvesborg kommer I hurtigt ud til skovene på Ryssberget eller til Listerlandets frodige landskaber og hvide sandstrande.
I Olofström kommer I tæt på sø og skov; her møder Blekinge både Skåne og Småland. Byen er centrum i lenets eneste ”indlands” kommune, der har en helt anden natur end landskaberne ude ved kysten. Olofström har et varieret handelsliv og mange lokale kulturaktiviteter. Byen er ”multikulturel” med mange tilflyttere fra nær og fjern på grund af bl.a. byens bilindustri.
I Blekinge, et par timers kørsel østover, kan I opleve hyggelige og unikt beliggende byer. På den korte vej mellem byerne kan I opleve Blekinges 3 enestående landskabstyper: Skærgården, kystsletten og de dybe skove.
Klik på linkene til højre og læs mere om byerne i Blekinge.



Find foto på kort
Send foto som e-postkort
