Meresverige

Din guide til oplevelsernes land

 

Velkommen til din helt egen Sveriges-rejse-designer

Vælg de interesser, der passer bedst til netop jeres Sverigestur i menuen til højre og du får et stort udvalg af klikbare oplevelsesmuligheder præsenteret på kortet herunder. Klik så videre på de oplevelsespunkter du har skabt og få mere inspiration til spændende aktiviteter, oplevelser, overnatningsmuligheder og meget mere.

God fornøjelse og rigtig god tur til Sverige!

Vejret i Malmø

Her kan du følge med i, hvordan vejret er i Malmø lige nu, og hvordan det ser ud de kommende 4 dage.

Thu
Partly Sunny

Høy: 18 °C
Lav: 7 °C

Partly Sunny

Fri
Chance of Rain

Høy: 18 °C
Lav: 8 °C

Chance of Rain

Sat
Chance of Rain

Høy: 19 °C
Lav: 9 °C

Chance of Rain

Sun
Mostly Sunny

Høy: 19 °C
Lav: 7 °C

Mostly Sunny

Skal vi tage afsted?
 

Ta’ på Malmöfestivalen 2010

I slutning af august forvandles Malmø til et sandt ocean af musik, kultur, kunst, design og madoplevelser. Hva’ vil I ha’? Band of Horses eller Chopin koncert? Økomad eller design? Åben ordkrig mellem Malmø og København eller Øresund Cooking? Festivalen har det hele og det hele er gratis – velkommen til Malmöfestivalen 2010!

Et kæmpe festivalområde og mange scener

Malmöfestivalen strækker sig i år fra Øresund ved den nye Posthusplatsen lige ved siden af Centralstationen, langs med Hamngatan og Södergatan, over Gustav Adolfs Torg og frem til den skyggefulde Raoul Wallenbergs Park.

Musikscenerne findes i år på Stortorget og på Posthusplatsen. Her kan I opleve fantastiske artister som Band of Horses, Shout Out Louds, Jenny Wilson & Tensta Gospel Choir, Salem al Fakir, Against Me, The Haunted, Nina Ramsby, James Yuill, Pascal, Adept, This Is Head, Gaby and the Guns, The Sonnets, Grieves with Budo og Jessica Lea Mayfield. Gratis! Kom i god tid til koncerterne, så I kan få en god plads.

Kunst og design har deres eget område i Hamngatan, mens det talte ord får sin helt egen scene i Hedmanska gården med forfatteraftener og den særlige disciplin ”poetry slam”. Ikke langt derfra ligger Palladium som en kulturel oase, der har teater og koncerter på scenen.

Om dagen er Raoul Wallenbergs park et paradis for alle kreative og legesyge børn, mens parken om aftenen bliver et mekka for danselystne med både linedans og salsa.

Når sulten melder sig!

På Gustav Adolfs torg kan I tage på en kulinarisk jordomrejse. I bør i hvert fald smage Malmöfestivalens klassiske ungarske kartoffelbrød ”langos”; i år er de lavet på økologiske råvarer. På madscenen på Gustav Adolfs torg står Malmøs stjerne kok Tarek Taylor og laver lækker mad, som du kan købe en smagsprøve af. Indtægten fra salget går til FNs skolemadsprogram, som skal afhjælpe sulten hos skolebørn i nogle af verdens fattigste lande.

I festivalens grønne ende kan I ikke købe vand på flaske, men derimod haner flere steder med Malmøs gode drikkevand. Og selvfølgelig er kaffen, der sælges, både økologisk og ”Fairtrade”-mærket.

Et af Malmöfestivalens adelsmærker er genbrugs-markedet, der i år finder sted på Skomakargatan fredag - søndag. Det bør I ikke gå glip af. I bør slet ikke gå glip af noget.

Velkommen!

Hvornår: 20.-27. august 2010
Hvor: Malmø
Læs mere på www.malmofestivalen.se