Meget mere Malmø med Malmökortet
Med Malmökortet kan I opleve Malmøs seværdigheder og attraktioner nemt og billigt. Malmökortet er et særligt turistkort, der giver jer gratis adgang eller reducerede priser på entréen til flere forskellige af byens seværdigheder og attraktioner. Med kortet får I også gratis parkering til bilen og gratis rejse med alle bybusserne.
Malmökortet findes i 2 varianter: I døgn / 1 x 24 timer for 130 SEK eller 2 døgn / 2 x 24 timer for 160 SEK. Et kort gælder for en voksen og til 2 børn op til 16 år. Kortet sælges på byens turistbureau, bl.a. på Malmøs Centralstation, på turistbureauet på Skånegården lige efter Øresundsbron og på de fleste af byens hoteller.
Hvad siger I f.eks. til at besøge Nordens ældste renæssanceslot Malmöhus Slott med Malmö museer og Malmö Konstmuseum? Her findes bl.a. spændende samlinger af møbler og kunst samt skiftende tema-udstillinger. Der er også spændende oplevelser til børnene, der kan opleve akvarier og reptiler, et kundskabstivoli og sågar en rigtig ubåd. I har gratis adgang med Malmökortet, mens den ordinære pris er 40 svenske kroner.
Eller hvad med at nyde samtidige og moderne klassikere på Moderna Museet Malmö, der er en ny filial af Moderna Museet i Stockholm. Museet viser flere forskellige spændende udstillinger af nutidige kunstnere, og et udvalg af de store samlinger fra Moderna Museet Stockholm. Malmökortet giver jer adgang til den halve pris af den ordinære entré på 50 svenske kroner.
Hvis vejret er til det, kan vi anbefale at opleve Malmø på cykel! Der er mange kilometer cykelstier rundt i byen. I kan få gratis cykelkort på turistbureauerne, og I kan leje cykler med rabat, når I har Malmökortet.
Har I lyst til at trampe mere end bare på cykel? I kan leje en vandcykel ved Amiralsbron og glide stille rundt på kanalerne gennem byens grønne parker. Ta’ gerne frokostkurven med ombord. Malmökortet giver jer selvfølgelig rabat på leje af vandcykel.
Malmø er et sandt shopping eldorado! Sammen med Malmökortet får I også Malmö Citykort, der er et stopfyldt shoppingkort med talrige tilbud til store og små forretninger. Mange af Malmø butikker har desuden ganske attraktive åbningstider - til og med på søndage. Læs mere under ”Shopping”.
I kan læse meget mere om Malmökortet på www.malmotown.com
Foto: Malmö Turism
Malmøkortet
Med Malmökortet kan I opleve Malmøs seværdigheder og attraktioner nemt og billigt. Malmökortet er et særligt turistkort, der giver jer gratis adgang eller reducerede priser på entréen til flere forskellige a...
Find foto på kort 


