I Sverige kommer familien tættere på hinanden!
Har I lyst til en rigtig familieferie, hvor samvær og oplevelser er i centrum – så er Sverige det rette rejsemål. I Sverige er der nemlig plads, tid og ro til at koncentrere sig om det nære.
Den svenske natur er en attraktion i sig selv og indbyder til både leg og afslapning, og der findes et væld af sjove, aktive og anderledes oplevelser for hele familien. Sverige kan byde på slotte og herregårde, forlystelsesparker, dyreparker og sommer- og vintersportssteder, hvor der findes et næsten ubegrænset udbud af udendørsaktiviteter. Her kan I stå på ski, cykle, plukke bær, svømme i krystalklare søer, ride, tage på kanotur og meget, meget andet.
Det er altid nemt og bekvemt at rejse med familien i Sverige for her er børn altid velkomne og både hoteller, campingpladser, restauranter, museer, transportmuligheder, seværdigheder og attraktioner dækker alle behov
Så pak madkurven og tag familien med ud og nyd naturen i de store dybe skove. Besøg Pippi og alle hendes venner eller tag ud og oplev rigtige cowboys og indianere. I kan også tage på vandreture i nationalparker og se ørne eller opleve de svenske juletraditioner og julemarkeder.
En ting er sikkert; I Sverige kommer familien tættere på hinanden!



Find foto på kort
