Meresverige

Din guide til oplevelsernes land

 

Velkommen til din helt egen Sveriges-rejse-designer

Vælg de interesser, der passer bedst til netop jeres Sverigestur i menuen til højre og du får et stort udvalg af klikbare oplevelsesmuligheder præsenteret på kortet herunder. Klik så videre på de oplevelsespunkter du har skabt og få mere inspiration til spændende aktiviteter, oplevelser, overnatningsmuligheder og meget mere.

God fornøjelse og rigtig god tur til Sverige!

Vejret i Sverige

Her kan du følge med i, hvordan vejret er i Sverige lige nu, og hvordan det ser ud de kommende 4 dage.

Thu
Chance of Rain

Høy: 16 °C
Lav: 6 °C

Chance of Rain

Fri
Chance of Rain

Høy: 15 °C
Lav: 8 °C

Chance of Rain

Sat
Chance of Rain

Høy: 18 °C
Lav: 6 °C

Chance of Rain

Sun
Chance of Rain

Høy: 20 °C
Lav: 7 °C

Chance of Rain

Skal vi tage afsted?
 

Oplev Universeum – vinder af årets børneferiepris!

Det er nemt at lave en ægte attraktion for børnefamilier: Man ta’r bare en samling giftige edderkopper, nogle hajer, tilsætter lidt hjemmelavede bomber, mikser med moderne teknologi og krydrer med et par grove forbrydelser! Så slutter man af med at kalde det ”Universeum”, og vupti: En suveræn ferieoplevelse for familiens børn – og voksne! – og vinderen af årets børneferiepris 2010 i Sverige!

Universeum er ganske enkelt et sandt eldorado for videbegærlige og spændingslystne børn. Det ligger midt inde i Gøteborg, lige ved siden af forlystelsesparken Liseberg, er praktisk nemt at komme til, og er med hele 7.000 m2 Nordens største Science Center.

Og tro nu ikke, at de voksne kommer til at kede sig, fordi Universeum er skabt til børn. Far og mor holder sig nok tilbage de første 10 minutters tid, men bliver snart lige så grebet af oplevelserne som børnene. For Universeum er et sted fyldt med sej viden, fede oplevelser og et par solide adrenalin-kicks!

I Universeum venter der store oplevelser indenfor natur og moderne teknik.
Nok er I i Gøteborg, men I kan faktisk komme dybt ind i den varme og fugtige regnskov, og bl.a. møde ægte giftige edderkopper! De er dog inde bag tykt glas!
I Akvariehallen kan I gå rundt inde i akvariet og bl.a. opleve en 2 meter lang tigerhaj svømme hen over hovederne på jer. Den ser alle på med stille ærefrygt og gysen!

I Universeums interaktive dele, Explora og Kalejdo, finder I de sejeste og vildeste oplevelser! Her kan I både teste jeres hurtighed og styrke, prøve en heste- eller en motorcykelsimulator, og mange andre aktiviteter, hvor I både skal bruge krop og hjerne. I kan prøve at lave vejrprognoser og være vejrvært på TV eller lave bomber – dog kun vandbomber – og is i kemilokalet.

Og det bliver ikke svært at lokke både far og mor med! Navnlig ikke i det nye Krimilab, hvor I kan lære en masse om – og ikke mindst prøve – hvordan man arbejder med moderne kriminal-teknologi som DNA, biometrisk aftryk, stemme-sporing og meget mere. Alt sammen genskabt i spændende miljøer fra et gammelt hotel og et moderne politi-laboratorium.

Universeum er sand ”edu-tainement”, hvor I både lærer og oplever på samme tid! Det er den perfekte attraktion til børnefamiliens sommerferie i Vestsverige eller storbyferie i Göteborg. Her er åbent alle årets dage, og der er garanti for fuld skrue, fra I kommer til I – desværre – bliver nødt til at gå igen!

Læs mere om Universeum på www.universeum.se.

 
 
Gøteborg – en perfekt gu...

Gøteborg er en levende og dynamisk by at shoppe i. I byens centrum findes 500 butikker indenfor 5 minut...

 
Gøteborg - en kulinarisk...

De bedste råvarer, nyskabende kokke med en stærk fornemmelse af den ægte svenske smag og et godt samarb...