Meresverige

Din guide til oplevelsernes land

 

Velkommen til din helt egen Sveriges-rejse-designer

Vælg de interesser, der passer bedst til netop jeres Sverigestur i menuen til højre og du får et stort udvalg af klikbare oplevelsesmuligheder præsenteret på kortet herunder. Klik så videre på de oplevelsespunkter du har skabt og få mere inspiration til spændende aktiviteter, oplevelser, overnatningsmuligheder og meget mere.

God fornøjelse og rigtig god tur til Sverige!

Vejret i Sverige

Her kan du følge med i, hvordan vejret er i Sverige lige nu, og hvordan det ser ud de kommende 4 dage.

Thu
Chance of Rain

Høy: 16 °C
Lav: 6 °C

Chance of Rain

Fri
Chance of Rain

Høy: 15 °C
Lav: 8 °C

Chance of Rain

Sat
Chance of Rain

Høy: 18 °C
Lav: 6 °C

Chance of Rain

Sun
Chance of Rain

Høy: 20 °C
Lav: 6 °C

Chance of Rain

Skal vi tage afsted?
 

Moderna Museet Malmö – et farverigt indslag for moderne kunst

I december 2009 åbnede Moderna Museet Malmö, en filial af Moderna Museet i Stockholm. Museet ligger i det gamle elektricitetsværk på Gasverksgatan nr. 22. Et helt nybygget anneks med en varm orange perforeret stålfacade står i skarp kontrast til det smukke gamle elværk fra 1901. Til sammen har de to bygninger en udstillingskapacitet på over 800 m2.

Moderna Museet Malmö har sit helt eget selvstændige udstillingsprogram med moderne værker fra museets egne internationale partnere, men man samarbejder også med Moderna Museet i Stockholm, hvor man låner værker fra museets enestående samlinger. Værker af kunstnere som Pablo Picasso, Louise Bourgeois, Henri Matisse, Diane Airbus og Salvador Dalí vil ved forskellige lejligheder pryde væggene på Moderna Museet Malmö.

I 2010 præsenterer museet flere parallelle udstillinger. Den første er ”Spektakulära tider”, der løber frem til slutningen af februar 2011. Udstillingen består af et antal kunstværker fra 1960’erne, der er lånt på Moderna Museet i Stockholm. I udstillingen kan I blandt andet komme til at stå øje til øje med Robert Rauschenbergs berømte melankolske ged, ”Monogram”. Fokus i udstillingen ligger på værker fra den franske, den amerikanske og den svenske kunstscene.

Parallelt med udstillingerne har Moderna Museet Malmö sine allerede populære ”familie-søndage, hvor hele familien er kreativ og kan deltage i offentlige rundvisninger, baby-omvisninger og spændende foredragsaftener.

Har I behov for at hvile benene efter at have været rundt og kikke på alle de spændende kunstværker, kan man tage en kaffepause i museets ”Pâtisserie David”. Hvem kan sige nej til et stykke ægte fransk bagværk? Med tanke på farven på murene i annekset kan det vel ikke undre, at kaffen serveres i orange kopper.....

Åbningstider:
Tirsdag-søndag: Kl. 11.00–18.00
Onsdag: Kl. 11.00–21.00
Mandag: Lukket

Entré:
50 sek pr. person. Børn og unge under 18 år har gratis entré.
Har I Malmökortet, får I 50 % rabat på entrébilletten.

Adresse:
Gasverksgatan 22

Website:
www.modernamuseet.se/malmo/