Meresverige

Din guide til oplevelsernes land

 

Velkommen til din helt egen Sveriges-rejse-designer

Vælg de interesser, der passer bedst til netop jeres Sverigestur i menuen til højre og du får et stort udvalg af klikbare oplevelsesmuligheder præsenteret på kortet herunder. Klik så videre på de oplevelsespunkter du har skabt og få mere inspiration til spændende aktiviteter, oplevelser, overnatningsmuligheder og meget mere.

God fornøjelse og rigtig god tur til Sverige!

Vejret i Sverige

Her kan du følge med i, hvordan vejret er i Sverige lige nu, og hvordan det ser ud de kommende 4 dage.

Sun
Chance of Rain

Høy: 24 °C
Lav: 11 °C

Chance of Rain

Mon
Chance of Rain

Høy: 21 °C
Lav: 9 °C

Chance of Rain

Tue
Chance of Rain

Høy: 20 °C
Lav: 6 °C

Chance of Rain

Wed
Chance of Rain

Høy: 18 °C
Lav: 10 °C

Chance of Rain

Skal vi tage afsted?
 

På østers-safari i Bohuslän

Vi styrer ud mod vest på østers-kutteren ”Tuffa”; en træbåd, designet af den lokale bådbyggerlegende Gösta Johansson, og bygget på øen Orust i 1952. Vinden er frisk, solen varmer i ansigtet og nede i den lille kahyt serveres den lokale specialitet ”Grebbestad Tångknäcke” med frisk ost og dampende varm kaffe! Det er en perfekt start!

Østers fra Skærgården

Efter en lille halv times sejlads indenskærs, lægger vi til ved bådebroen ud for Everts Sjöbod - et bådehus, bygget helt tilbage til i 1800-tallet, som nu er nænsomt renoveret med masser af unikke detaljer og værktøj fra Bohusläns søfarts-arv. Med en net-rive trækker Per østers direkte op fra havbunden, mens vores gruppe forventningsfuldt ser til. Vi får en udførlig lektion om delikatessen Ostrea Edulis; den svenske østers. Mange påstår, at netop østers fra skærgården ud for Grebbestad er de absolut bedste. Efter at have prøvesmagt dem, erklærer vi os helt enige!

Smagsprøver

Mens de eftertragtede dyrs størrelse, alder og oprindelse diskuteres, åbner Per med sikker hånd den ene østers efter den anden, og lader os smage. Højt saltindhold og kraftig smag af mineraler skyller ind over vores smagsløg: ”Hvilken nydelse!”

Dyrkning af Østers

Vi står ud mod en af fiskebankerne med Tanum kysten vilde østers. Tæt inde under land, på to til ti meters dybde, tages de østers op, der har nået moden størrelse. De lægges i store plastkurve, nærmest en slags ”vasketøjskurve”. Derefter pakkes de tæt sammen med frisk tang i små klaser, inden de leveres til restauranter og fiskehandlere langs hele vestkysten – og ude i Europa. Svenske øster koster ca. 25-35 svenske kroner pr. stk. - selvfølgelig noget mere på restaurant. Østers i samme prisklasse er opdrættede østers fra Irland, Holland og Frankrig, men de er slet ikke tilsvarende smagfulde og rige på mineraler.

Særlige regler for østersfiskeri

Østersdykker Peter Klemming fortæller om de særlige vilkår, der regulerer østersfiskeriet:
”Vi skal ha’ tilladelse til at hente østerserne op, mens alle andre kan få lov at fiske frit efter fisk”, siger Peter, mens han serverer yderligere nogle østers, direkte fra hans kurv. Vi nyder den med det samme, ”au naturelle”, som det hedder på gastronomiens verdenssprog. Det er som et kys fra havet, østersernes Rolls Royce – fra Grebbestad, Bohuslän, Vestsverige!

Læs mere om østerssafarier på www.vestsverige.dk

 
 
Oplev vildmarken langs H...

Helgasøen og Åsen er levn fra isstiden og er rig på smuk natur og dyreliv.

 
Oplev skuespillet i en f...

Kan en kanal opleves som en teaterforestilling? Ja, i allerhøjeste grad. Göta kanal er som én lang fore...