Pilane er en af Sveriges smukkeste historiske steder med over 90 tingsten, bautasten og stensætninger fra jernalderen, omgivet af et urgammelt kulturlandskab med spor fra stenalderen. Her græsser fårene frit i de frodige dalsænkninger, som de har gjort i årtusinder, og herfra er der milevidt udsigt over havet og skærgården i Bohuslän, fra Marstrand og Pater Noster i syd til Måseskär i nord. Og her samles hver sommer nogle af verdens førende kunstnere for at vise moderne skulpturer i det historiske landskab. Skulptur i Pilane er en attraktion, der rummer oplevelser for hele familien, store som små. Skulptur i Pilane 2011 har åbent 2. juni – 11. september, alle dage kl. 9-19. Entré: Voksne 80 skr, børn og unge under 18 år har fri entré.