Nordens Ark

Hvorfor er nogle dyr truet af udryddelse? Lær om det i Nordens Ark, der netop er skabt for at hjælpe disse dyr.

I hjertet af Bohuslän ligger et af Sveriges populæreste besøgsmål, Nordens Ark, en kæmpe park med truede dyrearter fra mange verdensdele. Man kan her se både vilde dyr fra Norden og fra mere eksotiske steder med et klima, der ligner vores. Sneleoparder, bjerggeder, los, ulve og små pandaer er nogle af de dyrearter, som findes her. Gennem avlsarbejdet på Nordens Ark håber man at kunne bidrage til at bevare truede dyrearter.

Leg og lær på samme tid

Nordens Ark ligger i Åby säteri, der omfatter 383 hektar, hvoraf de 50 er åbne for besøgende. I Nordens Ark kan man samtidig med, at man ser dyrene, lære om, hvorfor de er truet af udryddelse, og hvordan man tager hånd om den og hjælper med at beskytte dem. Og også hvordan man selv som mennesker bør begå sig i naturen.

Børn fra 10 år får lov at følge med dyrepasserne og hjælpe til med at fodre dyrene og andre ting. De lærer om spændende dyr som ulve og oddere, og derudover får børnene lov til at prøve at hoppe rundt og lege i hø.

Tom Svensson

Verdens største tiger

Og så er der selvfølgelig Amurtigeren, tidligere kendt som den sibiriske tiger, som er verdens største kattedyr, og hvor hannen kan blive op til 3,3 meter lang.

Tidligere levede Amurtigeren over store del af det østlige Kina, Manchuriet og Sibirien, men i dag lever den ved Ruslands stillehavskyst, i Amur-Ussuriregionen. Et område der har både tundra og regnskovslignende miljøer. Mindre end 500 Amurtigre lever i dag i naturen på grund af truslen fra for eksempel skovrydning og krybskytter, der vil skaffe tigerdele til salg til traditionel asiatisk medicin.

Sidste år åbnede der i Nordens Ark desuden et ny hus for amfibier og reptiler,
og man kan her se alt fra frøer og padder til firben og slanger og meget
mere.

Læs mere her: Nordens Ark

  • Universeum

    Universeum er ganske enkelt et sandt eldorado for videbegærlige og spændingslystne børn.

  • Borås Dyrepark

    Når I besøger ”Borås Djurpark” oplever I dyrene fra den store afrikanske savanne - midt i Sverige!