Gøteborg - en kulinarisk oplevelse

De bedste råvarer, nyskabende kokke med en stærk fornemmelse af den ægte svenske smag og et godt samarbejde i byen. Det er grundene til, at Gøteborg har udviklet sig til en af Europas førende gastronomiske byer.

Gøteborgs unikke placering på den svenske vestkyst sikrer adgang til fersk fisk og skaldyr af bedste kvalitet og smag; i Kattegats og Skagerraks kolde vand vokser fisk og skaldyr langsommere og får meget bedre smag.

Fra nærområdet kommer vildt, bær, svampe og mejeriprodukter af høj klasse. Kokkene påskønner råvarerne af højeste kvalitet, lokalt produceret og gerne økologisk, hvis det er muligt; det sikrer alt sammen den fuldendte madoplevelse.

Moderne svensk gastronomi tager udgangspunkt i den svenske tradition, men kombineres med nye smagsoplevelser og idéer fra hele verden. Gourmetrestauranterne satser på samme måde på kvalitetsvine og serverer gerne udvalgte vinmenuer.

I dag har Gøteborg fem restauranter med hver 1 stjerne fra Michelin: 28+, Basement, Fond, Kock & Vin og Thörnströms Kök. Men antallet af gourmet restauranter er langt højere, og fisk og skaldyr står naturligt nok ofte på menuen.

En af flere fine gastronomiske udmærkelser, som er blevet uddelt til kokke i Gøteborg, er titlen som ”Årets Kok” i Sverige. Den er bl.a. gået til Stefan Karlsson på restaurant Fond, Magnus Lindström på restaurant Swedish Taste og til Gustav Trägårdh på restaurant Basement.

Et udpluk af restauranter i Gøteborg

Fiskekrogen, Lilla Torget. Fisk og skaldyr med nydelsesfulde smagsoplevelser på højt niveau i et charmerende miljø. Har sin helt egen skaldyrsbar og en fin ”value for money” skaldyrsbuffet, der serveres på lørdag eftermiddage.

Fond, Göta-pladsen. Har en stjerne fra Michelin. Serverer kvalitet fra start til slut i bedste svenske tradition. Udmærker sig med fantasi, ambitioner og gedigne kundskaber i køkkenet.

Sjömagasinet, Klippan. Serverer først og fremmest fisk og skaldyr i en totaloplevelse med udsøgt mad og perfekt service i fredelige omgivelser ude i havneindløbet. Serverer også en god ”value for money” dagens frokost Måndag-Fredag.

Wasa Allé, Vasagatan 24. Her kan I møde en svensk øko-gourmet, der serverer innovativ økologisk gourmetmad i bedste svenske tradition.

Hos Pelle, Djupedalsgatan 2, nær Linnégatan. Svensk hverdagsmad-koncept. Klassisk, veltillavet – og måske til byens bedste priser? Serverer forudbestemt 3-retters menu med tilhørende vine, og enklere hverdagsretter i brasseriet.

Familjen, Arkivgatan 7, nær Avenyn, vestsvensk brasserie, lokalt og ægte med et moderne twist. Serverer en ”value for money” 3-retters menu og a la carte småretter. Har et flot vinudbud.

Thörnströms Kök, Teknologgatan 3. Thörnströms byder på moderne svensk kogekunst med sikker forankring i de regionale råvarer. Restauranten har plads til 65 gæster, og holde ri øvrigt madskole hver mandag. Er også blevet tildelet en Michelin-stjerne i 2011.

Læs mere her: www.goteborg.com

Den nyåbnede restaurant Familjen Foto: Jacob Karström 1/4
Den nyåbnede restaurant Familjen

Lokalt og ægte med et moderne twist.

Göteborg er én af Europas førende gastronomiske byer Foto: Åsa Dahlgren 2/4
Göteborg er én af Europas førende gastronomiske byer

Moderne svensk gastronomi tager udgangspunkt i den svenske tradition, men kombineres med nye smagsoplevelser og idéer fra hele verden.

Restaurant Familjen Foto: Jacob Karström 3/4
Restaurant Familjen

Restaurant Familjen har et flot vinudbud.

Foto: Fredric Lundgren 4/4

Restauranter og gastronomi i Malmø!

Der findes ingen byer i Sverige, der kan slå Malmøs udbud af restauranter, når det gælder...

Mere om Restauranter og Caféer i Malmø

Skåne – den gode mads hjemegn!

Skåne har en lang tradition for god, velsmagende mad og masser af velrenommerede kokke. B...

Mere om Skånes spiselige skatte

Ostekagen fra Småland!

Kom til Småland og smag en udsøgt dessert - med masser af æg, sukker, fløde, mandler, lid...

Mere om Ostekagen fra Småland!

"Skaldjursresan" i Bohuslän

Tænk på efterårsmørket. Et oprørt hav og vinden, der hviner i rigningen. Tænk så på det...

Mere om Skaldyrsrejsen i Bohuslän

Mats Jonasson Målerås Glasværk

Kultur & Design - Mats Jonasson Målerås er Sveriges største privatejede glasværk. I dag produceres prim...

Stemningsfuldt dobbeltværelse

Bjertorp Slott - oplev det bedste af to verdener

Slotte & Herregårde - Kom og nyd livet på Bjertorp Slott; Sveriges yngste jugendslot, bygget i 1914! Her...

Elge er store - og kærlige - dyr

Dalslands Moose Ranch

Børneaktivitet - Skovens konge, elgen, byder jer velkommen til Dalslands Moose Ranch! I vort 10 ha....

Magasiner, Kampagner & Links

 
 
Tilmeld dig VisitSwedens nyhetsbrev
Følg os på
Læs eller download