Skåne – den gode mads hjemegn!

Skåne har en lang tradition for god, velsmagende mad og masser af velrenommerede kokke.

Både maden og kokkene kan takke den naturlige adgang i Skåne til råvarer af høj kvalitet for deres berømmelse.

Specialiteten ”spettekaka”, æggekage, sild, ål, gås og asparges er blot nogle få eksempler på den rige variation af egnsretter, der serveres i Skåne.

Men Skåne er også garant for moderne og nyskabende kogekunst med inspiration fra andre af verdens gastronomiske højborge. Sig Skåne, og de fleste tænker på mad! Helt med rette!

Skånske Madoplevelser

Skånske Madoplevelser er et samarbejde mellem Skånes bedste restauranter, kroer og gæstgiverier, der har sluttet sig sammen for at bevare og fortsat udvikle den unikke, autentiske og originale skånske kogekunst.

Det er spisesteder, der anvender de fineste, regionale og lokale råvarer med respekt for de skånske madtraditioner og ”Husmanskosten”, men samtidig har medvirket til at markere Skåne som et stjerneskud på den internationale kulinariske himmel med innovative nyskabelser.

Skånske Madoplevelser består af mere end 20 restauranter, kroer og klassiske gæstgiverier i både de store byer og ude i det skånske landskab.

Spisestederne certificeres til medlemskabet; den årlige certificering sikrer et højt gastronomisk niveau, og der kommer hvert år nye spisesteder til, mens andre glider ud. En række kroer og hoteller tilbyder også miniferier og weekendophold med gastronomiske oplevelser inkluderet.

I kan læse mere om Skånske Madoplevelser på sammenslutningens hjemmeside.

White Guide

White Guide er Sveriges førende restaurantguide. Den udkommer en gang om året i bogform, men White Guide ajourføres løbende på Internettet, hvor I også kan finde artikler om de seneste trends indenfor svensk gastronomi, mad og vin, og ikke mindst gode tips om spisesteder.

Guiden kortlægger og anmelder Sveriges bedste og mest spændende restauranter i forskellige kategorier – og skånske restauranter og kroer placerer sig ikke uventet blandt landets bedste år efter år! Prøv at slå op under ”Skåne”; det er en af guidens allerstørste afsnit!

Skal I på en gastronomisk oplevelsesrejse gennem Skåne, er White Guide en oplagt vejviser at navigere efter. I kommer i hvert fald ikke til at sulte undervejs!

De gode drikke

Det er en kendt sag, at god mad har en særlig og kærlig plads i skåningernes hjerter. Men det er også en kendsgerning, at de også har næse for livets gode drikkevarer! Også de lokale! På det kendte Kiviks Musteri kan I opleve æbleciderens historie og prøvesmage Kiviks Musteris store sortiment af æblemost, stærk cider og frugtvin, skabt på æblerne fra det solrige Österlens mange plantager.

Tag en gastronomisk oplevelsesesrejse gennem Skåne!

Nyttige links

skane.com©Lena Birgersson - Business Region Skåne , Ängavallen , Vendel at Sturehof , Vendel Ale Stenar , Vendel Ales Stenar

Restauranter

Skåne har mange gastronomiske oplevelser at byde på, og dette er de mange gode restauranter også gode eksempler på.

Drakamöllan

I det skønne Österlen i Skåne gemmer bøgeskoven og de lyngklædte bakker på en gammel stråtækt gård Draka-Möllan, som er et af Skånes bedste hoteller. Maden er i klasse for sig, og i nu om dage er gården og den urørte natur fredet. Køkkennet er svensk, men med et canadisk twist. Køkkenchefen forener det fransk-canadiske med egnens råvarer, som gør at gæsterne altid overraskes.
www.drakamollan.se

Gastro, Helsinborg

Lys og trendy gourmetrestaurant i det centrale Helsingborg. Helsingborgkroen Gastro ligger øverst på listen over de skånske restauranter i White Guide, med en niendeplads. Desuden fik Gastro udmærkelsen ”Værd at rejse efter”, idet motiveringen lød: ”For nuværende den eneste mesterklassekro i Helsingborg, men stadig bedre og absolut rejsen værd”.
www.gastro.se

Bykrogen, Österlöv

I landlig idyl 10 km nord for Kristianstad finder du Bykrogen i Österslöv. Bykrogen ligger i den gamle stivelsesfabrik, der er over 100 år gammel. Maden er i højsædet, med gode portioner, lækre råvarer og overkommelige priser. Du vil både føle dig mæt og inspireret når du går fra bordet.
www.bykrogen.nu

Östarps Gästgivaregård

Östarps Gästgivaregård udenfor Veberöd serverer skånsk madkultur i vidunderligt miljø.
www.ostarpsgastis.se

Årstiderna

Årstiderna i Kockska Huset i Malmö har klassiske retter baseret på årstidens råvarer.
www.arstiderna.se

Brösarps Gästgifveri

Det romantiske gæstgiveri på Österlen serverer skånske madtraditioner. www.brosarpsgastgifveri.se

Häckeberga Slott

Ligger smukt på en holm ude i Häckebergasøen. Lokale råvarer og smag af Skåne.
www.hackebergaslott.se

Ängavallen

Serverer udelukkende økologisk fremstillet mad – og de gør det med kulinarisk finesse.
www.angavallen.se

Tomarps Gårdshotell

Der venter en total madoplevelse på den stemningsfulde gård ved Råbelövssøen.
www.tomarp.gardshotell.com

Skanørs Fiskerøgeri

Fisk og skaldyr fra eget røgeri. Spis i restauranten, eller køb nogle af delikatesserne og nyd dem på stranden!
www.rogeriet.se

Ringsjö Kro & Hotel

Ringsjö Kro & Hotel tilbyder 4-stjernede værelser naturskønt ved Ringsjöns strand og har et anerkendt køkken, som anvender råvarer fra omgivelserne.
www.ringsjowardshus.com

Vendel Ale Stenar

Tættere på havet kan du næsten ikke komme. Vendes Ales stenar består af tre afdelinger; der findes både et Diningroom, en terrasse (åbnet om sommeren) og et økologisk surdejsbageri og café.

Køknet står for høj kvalitet og værner om de økologisk producerede råvarer. Gæsterne bliver budt velkommen af et personale med høj kompetence inden for inspirerende kogekundskaber, og viden inden for vinens verden.

Ambitionen er at være án af Sveriges bedste restauranter og bageri i mest muligt omfang, af varer som er produceret i vores nærmiljø eller økologiske.
www.vendelrestauranger.se

STURE

En af Sveriges fornemmeste restaurant klassikere fik nyt liv i 2006, da en af landets mest ambitiøse og kreative kokke og restauratører, Anders Vendel, så at sige ”satte tænderne i” den kendte restaurant.

Det gamle Sturehof med fokus på klassiske husmandsretter lever fortsat i de sikkert arrangerede frokost-retter - nu bare med de bedst tænkbare råvarer fra Österlen i det sydøstlige hjørne af Skåne.
www.vendelrestauranger.se/sture