Der er ingen tvivl om, at her er ambitionerne tårnhøje. Begge baner er tegnet af Kyle Phillips, en af verdens førende golfbanearkitekter. Han har skabt to helt forskellige golfbaner. ”Links” med et stærkt præg af Skotland, og ”Lakes” med en helt anden stil og et helt andet græsunderlag, der leder tankerne i retning af Florida.
De første huller på ”Links” er generøst anlagt, men undervurdér for alt i verden ikke det korte 5. hul på bare 100 meter. Allerede her kan I få et ordentligt hul på scorekortet, hvis ikke køllen svinges korrekt. Greenen er på det nærmeste 40 m. bred, men bare 15 meter lang! Og 7’eren kan, hvis det ikke allerede er det, blive til yndlingshullet. Højt, højt oppe fra skuer man ud over greenen 170 m. Væk; det er rigtigt dybt og med en ægte fordybning i midten. Som regel har man vinden lige i næsen.
I det hele taget byder ”Links” på det, vi til hverdag plejer at kalde... udfordringer! Hul for hul kommer man frem i det kuperede terræn til store greens med lumske bunkers og skråninger hele vejen.
”Lakes Course” har meget mindre greens og som navnet antyder meget mere vand. Græsset er anderledes og banen har mere karakter af en parkbane, og derfor ikke helt så kuperet som ”Links Course”. Afslutningen er benhård.
Der er rigtigt gode grunde til at tro på, at mange turneringer først afgøres på det sidste hul; et par 5 hul med vand langs hele venstrekanten og en ophøjet green betyder, at et nedslag på skrænten til venstre ubønhørligt resulterer i et besøg i vandet!
Golfrunderne på PGA of Sweden National kommer uden tvivl til at give uforglemmelige minder, der vil inspirere til mere golf.
Glem ikke, at der kan overnattes i en af de 16 elegante suiter, som er indrettet i klubhuset. Alle med en eventyrlig udsigt over begge baner.
Anderledes? Absolut!
PGA of Sweden National
Tlf. +46 (0)40 635 51 00
www.pgaswedennational.se
