Efter en lille halv times sejlads indenskærs, lægger vi til ved bådebroen ud for Everts Sjöbod - et bådehus, bygget helt tilbage til i 1800-tallet, som nu er nænsomt renoveret med masser af unikke detaljer og værktøj fra Bohusläns søfarts-arv.
Med en net-rive trækker Per østers direkte op fra havbunden, mens vores gruppe forventningsfuldt ser til. Vi får en udførlig lektion om delikatessen Ostrea Edulis; den svenske østers. Mange påstår, at netop østers fra skærgården ud for Grebbestad er de absolut bedste. Efter at have prøvesmagt dem, erklærer vi os helt enige!
Oyster Shucking from vastsverige.com on Vimeo.
Mens de eftertragtede dyrs størrelse, alder og oprindelse diskuteres, åbner Per med sikker hånd den ene østers efter den anden, og lader os smage. Højt saltindhold og kraftig smag af mineraler skyller ind over vores smagsløg: ”Hvilken nydelse!”
Vi står ud mod en af fiskebankerne med Tanum kysten vilde østers. Tæt inde under land, på to til ti meters dybde, tages de østers op, der har nået moden størrelse. De lægges i store plastkurve, nærmest en slags ”vasketøjskurve”. Derefter pakkes de tæt sammen med frisk tang i små klaser, inden de leveres til restauranter og fiskehandlere langs hele vestkysten – og ude i Europa. Svenske øster koster ca. 25-35 svenske kroner pr. stk. - selvfølgelig noget mere på restaurant. Østers i samme prisklasse er opdrættede østers fra Irland, Holland og Frankrig, men de er slet ikke tilsvarende smagfulde og rige på mineraler.
Østersdykker Peter Klemming fortæller om de særlige vilkår, der regulerer østersfiskeriet:
”Vi skal ha’ tilladelse til at hente østerserne op, mens alle andre kan få lov at fiske frit efter fisk”, siger Peter, mens han serverer yderligere nogle østers, direkte fra hans kurv. Vi nyder den med det samme, ”au naturelle”, som det hedder på gastronomiens verdenssprog. Det er som et kys fra havet, østersernes Rolls Royce – fra Grebbestad, Bohuslän, Vestsverige!
Læs mere om østerssafarier på www.vestsverige.dk
Hytter - På TanumStrand kan I opleve alt det bedste ved Vestsverige - på et og samme sted....
Hotel - Best Western Jula Hotel & Konference er et helt nyt hotel, åbnet i sommeren 2007....
Slotte & Herregårde - På Ruders Egendom kan I nyde roen og elegancen i et unikt herregårdsmiljø med aner fr...
Wellness - På Bokenäs kan hele familien nyde den smukke natur ved havet, aktiviteter, de bekvemm...
Hotel - I grænselandet, hvor stilheden møder naturens kræfter, ligger Gullmarstrand - et saml...
Golf - Hjerteligt velkommen! Vi ønsker alle vores danske gæster hjerteligt velkommen til...
Martin og Ketil - Længst oppe i Vestsverige, lige før det bliver til Norge, og helt ude i den yderste s...
Golf - Sjögården Golf og Spa ligger helt ude ved havet i Ellös på skærgårdsøen Orust. Byen...
Wellness - Sjögården Golf og Spa ligger helt ude ved havet i Ellös på skærgårdsøen Orust. Byen...
Martin og Ketil - Ekehagens Fortidsby er et besøgscenter og friluftsmuseum, der handler om Sveriges for...