Oplev vildmarken langs Helge Å & Mörrumsåen
For ca. 10.000 år siden var størstedelen af det sydlige Småland dækket af vand efter, at istidens 2 km. tykke iskappe havde trukket sig tilbage.
Interaktivt kort
RutevejledningI dag kan I opleve resterne af istidens landskab langs det 150 km. lange vandsystem, Helge Å og Mörrumsåen, der strækker sig fra Smålands højland sydover, gennem Blekinge, og ud i Østersøen.
Värendsruten & Växjö
Her går Värendsruten, en 120 km. kanorute, som passerer små søer, følger åer og fører tværs over to af Smålands største søer, Helgasjön i nord og Åsnen i syd. Midt mellem de to store søer ligger ”Europas grønneste by” Växjö, områdets hovedstad, smukt omringet af vand og grønne områder. Kanoruten passerer bl.a. gennem naturreservatet ”Vestre Åsnens ø-verden”, som man planlægger at lave til en regulær nationalpark i fremtiden.
Søen Åsnen tiltrækker havørne
I søen Åsnen kan I opleve et meget rigt fugleliv med bl.a. storlom, fiskeørn og stor skallesluger. Desuden har området en hel del havørne, der slår sig ned i det sene efterår og om foråret, ja, nogle overvintrer ligefrem. Man har set helt op til 48 ørne på samme tid! Det er den rige fiskebestand i Åsnen, der lokker ørnene til. Enkelte kongeørne dukker også op nu og da på deres rundture i Sydsverige.
Ved søen Åsnen findes også mange bøgeskovsområder, der har et usædvanligt rigt plante- og dyreliv; prøv f.eks. at besøge naturreservatet Bjurkärr. Langs Värendsruten kan I glide forsigtigt frem i det stille vand blandt hundrede af små øer.
Her er der fantastiske muligheder for ægte friluftsliv, kano-oplevelser, lystfiskeri, svømmeture i blanke søer og naturcamping.
-
Efterårsferie i Naturen
Farverne og den friske luft gør efterårsferien til noget særligt. Måske er det sidste chance for at være ude i naturen sammen inde...
-
På østers-safari i Bohuslän
Oplev østerssafari i Bohusläns skærgård.



