Hytteferie i Småland
Der findes hytter overalt i Småland; ja, faktisk er det vel netop en ferie i en afsides hytte i Småland, mange forbinder med ”hytteferie”.
I kan leje hytter ved stille søer, i dybe skove, oppe på Smålands højslette eller i byer og købstæder. Også i Småland finder I store variationer i prisklasser og i hytternes størrelse og indretning.
Interaktivt kort
RutevejledningEr I ivrige lystfiskere? Så lej en hytte med grund ned til en sø eller en hytte med egen båd. Dem findes en del af i Småland.
Er I til golfoplevelser? I så fald passer området omkring Jönköping rigtigt godt; her findes ikke mindre end 9 baner, som byder på varierende udfordringer. Jönköping er blevet kåret til Sveriges bedste golfby af læserne af golf.se.
Vil I gerne ud og bruge benene? Vi anbefaler at leje hytte i skoven – og dem er der nok af i Småland – hvor I kan begynde vandre-oplevelserne lige udenfor døren.
Skal I på ægte familieferie? Så find en hytte, så børnene kan træffe Pippi i Astrid Lindgrens Verden, prøve at leve som cowboy på High Chaparral eller smage polkagrise (de rød og hvidstribede bolsje-stænger) i Gränna.
Læs mere her: www.boismaland.se



