Bo på vandrerhjem i Sverige

Oplevelser i hele Sverige!

STF (Svenska Turistföreningen) er en folkelig organisation, der bl.a. virker for, at I kan opleve Sveriges mange unikke ”smørhuller”!

STF værner om langsigtet og holdbar turisme med vægt på mødet med svensk natur og kultur. STF findes overalt i Sverige, fra syd til nord, og har totalt over 350 overnatningssteder, fra fjeldstuer til vandrerhjem og hoteller.

I bor altid godt til en fornuftig pris, og med mulighed for selv at lave jeres mad, hvis det er det, I ønsker.

Mange steder er i sig selv unikke, og ligger smukt i naturen. I kan opleve at bo i en stille lysning i de dybe skove, tæt på en brusende elv eller yderst på skærgårdens klipper. Ofte med oplevelser lige fra det stille møde med naturen til spændende og adrenalin-sparkende eventyr lige uden for døren. Og selvfølgelig findes STF også i centrum af Sveriges store byer, hvis det er det, I vil ha’!

STF tilbyder også forskellige miniferie med oplevelser i Sverige, f.eks. familie- og børneaktiviteter i naturen, golfspil og kanoturer.

Klipper og hav langs Skånes vest- og østkyst

I det nordvestlige Skåne ligger STF Jonstorp, midt mellem frugtplantagerne på Kullen halvøen. Tæt på vandrerhjemmet finder I både fine badestrande og små charmerende fiskerlejer, hvor I fortsat kan få friskrøgede fisk. Længst ude på spidsen ligger Kullen med sine dramatiske klipper og vildmarks-atmosfære.

I den lille by Tranås inde i hjertet af Österlen i det sydøstlige Skåne har STF et vandrerhjem, indrettet i en gammel vandmølle fra 1600-tallet. Huset ligger omgivet af små damme, og nede i kælderen findes det gamle vandhjul fortsat. I er tæt på Österlens mange kunstner-atelier, de lange, hvide badestrande og middelalderborgen Glimmingehus.

Et lille stykke længere oppe af Skånes østkyst finder I STF Brantevik, helt ude til vandet i et pittoresk fiskerleje. Vandrerhjemmet ligger i en trelænget skånegård med aner helt tilbage til 1600-tallet; gården har været ejet af samme slægt gennem 13 generationer! De hyggelige vandreture gennem og ved Brantevik byder på kontrastfyldt oplevelser af de nænsomt kalkede huse langs byens små stræder og strandengene, klipperne og havet rundt om.

Foto: STF - Svenska TuristföreningenSTF (Svenska Turistföreningen) er en folkelig organisation, der bl.a. virker for, at I kan opleve Sveriges mange unikke ”smørhuller”!

Tradition og kultur i de store skove i Småland

Søger I efter majestætisk ro og storslået natur i Småland, er STF Osaby Säteri den helt rette oase for jer. Herresædets store egetræer har skygget for mange generationers adelsmænd, der har levet på egnen siden 1300-tallet. I dag kan nutidens gæster på vandrerhjemmet opleve duftene i urtegården og det idylliske ”Orangeri”. Om sommeren er her også en charmerende café.

En anden smålandsk perle er STF Korrö, der ligger i den gammel håndværksby med originale bygninger, brostensbelægning og stenbroerne over Ronnebyåen bevaret. Korrö ligger klods op af et stort naturreservat, og udover spændende helse-vandringer og andre naturoplevelser byder Korrö også på en restaurant med smålandske specialiteter, der kan nydes på terrassen bygget ud over den lystigt flydende å. I det nærliggende ”Glasriget” findes mange glasværker og kunstnere, hvor I kan opleve glaskunst og kunsthåndværk – og kombinere naturoplevelserne med spændende shopping.

I kan læse meget mere om det store udbud af overnatningsmuligheder og aktiviteter på STFs hjemmeside. Her kan I med garanti finde lige netop jeres perle!

Læs mere og bestil jeres ophold online her: www.svenskaturistforeningen.se