Karlshamn - festivaler og skærgård!

I Karlshamns kulturkvarter er den gamle bykultur bevaret. Her er masser at opleve med bymuseum, punchfabrik, kunstgalleri, købmandsgårde og meget, meget mere.

I kan også bare slentre langs de brostensbelagte gader indrammet af farverige små træhuse, kigge op mod tårnet og måske trave op til Pengaberget - bare for udsigtens skyld.

Der er rigtig mange kulturelle arrangementer i Karlshamn og om sommeren endda festivaler. Østersøfestivalen er kendt uden for Sveriges grænser – en folkefest med format, altid i uge 29.

Her er bisonokser, muflon, vildsvin og vildtløbende kron- og dådyr

Karlshamn har flere store attraktioner at byde på. Kreativum er et opdagelsescenter for alle aldre. Her kan du prøve mere end 100 forskellige ting og lære mere om teknologi og videnskab. Eriksbergs Vildt- og Naturpark er den største safaripark i Norden. Her er bisonokser, muflon, vildsvin og vildtløbende kron- og dådyr. I kan køre den 10 km lange safaritur i egen bil eller booke en guidet tur.

I kan også fiske i Mörrumsåen, som er kendt over hele verden for de store ørreder og laks. I Laxsens Hus kan I opleve udstillingen om laks i Mörrumsån, fiskens historie, og et stort akvarium med mange af åens fiskearter.

Tommy Gustavsson

Karlshamn har også en fantastisk skærgård med mange muligheder for svømning, sejlsport og fiskeri. Tjärö er en af øerne og her er et naturreservat med forskellige naturmiljøer, vandrehjem, restauranter og mange andre aktiviteter.

Læs mere her: www.visitkarlshamn.se