Og tro nu ikke, at de voksne kommer til at kede sig, fordi Universeum er skabt til børn. Far og mor holder sig nok tilbage de første 10 minutters tid, men bliver snart lige så grebet af oplevelserne som børnene. For Universeum er et sted fyldt med sej viden, fede oplevelser og et par solide adrenalin-kicks!
I Universeum venter der store oplevelser indenfor natur og moderne teknik.
Nok er I i Gøteborg, men I kan faktisk komme dybt ind i den varme og fugtige regnskov, og bl.a. møde ægte giftige edderkopper! De er dog inde bag tykt glas!
I Akvariehallen kan I gå rundt inde i akvariet og bl.a. opleve en 2 meter lang tigerhaj svømme hen over hovederne på jer. Den ser alle på med stille ærefrygt og gysen!
I Universeums interaktive dele, Explora og Kalejdo, finder I de sejeste og vildeste oplevelser! Her kan I både teste jeres hurtighed og styrke, prøve en heste- eller en motorcykelsimulator, og mange andre aktiviteter, hvor I både skal bruge krop og hjerne. I kan prøve at lave vejrprognoser og være vejrvært på TV eller lave bomber – dog kun vandbomber – og is i kemilokalet.
Og det bliver ikke svært at lokke både far og mor med! Navnlig ikke i det nye Krimilab, hvor I kan lære en masse om – og ikke mindst prøve – hvordan man arbejder med moderne kriminal-teknologi som DNA, biometrisk aftryk, stemme-sporing og meget mere. Alt sammen genskabt i spændende miljøer fra et gammelt hotel og et moderne politi-laboratorium.
Universeum er sand ”edu-tainement”, hvor I både lærer og oplever på samme tid! Det er den perfekte attraktion til børnefamiliens sommerferie i Vestsverige eller storbyferie i Göteborg. Her er åbent alle årets dage, og der er garanti for fuld skrue, fra I kommer til I – desværre – bliver nødt til at gå igen!
Foto: Universeum 1/4
Universeum er et sted fyldt med sej viden, fede oplevelser og et par solide adrenalin-kicks!
Foto: Universeum 2/4
Og det bliver ikke svært at lokke både far og mor med! Navnlig ikke i det nye Krimilab, hvor I kan lære en masse om – og ikke mindst prøve – hvordan man arbejder med moderne kriminal-teknologi.
Martin og Ketil - Universeum er Nordens størsta Science Center. Her er vidunderlige oplevelser med alt...
Hotel - Hotel Örgryte ligger kun ca. 15 min. gåtur fra Liseberg, Universeum, Svenska Mässan,...
Hotel - Hotel Lorensberg ligger lige midt i det kulturelle centrum af Gøteborg, ikke langt fr...
Hytter - Euroway Hotel ligger kun 10 minutters kørsel fra centrum af Gøteborg, Liseberg forlys...
Hotel - City Lägenhetshotell er den perfekte løsning for dem, der vil bo centralt i byen, øns...
Hotel - På Nordens største hotel, Gothia Towers, venter en helt ekstraordinær oplevelse....