Småland - de røde hytters land

Småland er det område i Sverige, der har flest søer. Navnet Småland betyder "De små lande".

Tilbage i urtiden bestod Småland netop af 10 små og selvstændige landområder, som hver for sig var temmelig utilgængelige. Men nu er det muligt - ja, faktisk ganske let - for alle at komme til det ægte Småland!

Og der er meget at komme efter..! Landskabet i Småland rummer så mange smukke og varierede oplevelser: De frodige marker midt inde i de store skove, hedestrækninger, de mange søer, vandfald - og ikke mindst de mange røde træhuse med hvide stolper. Man kalder faktisk den særlige røde farve i Småland for ..... "Smålandsrød".

Der er engene mere fyldte med blomster end noget andet sted i riget

Variationen er stor. Højland i det mellemste Småland, slettelandskab i nord, dybe skove i syd og kystlandskab med skærgård i øst. I dalene og rundt om søerne har der været agerbrug i hundreder af år. De mange kampestens-bondegårde og stendiger står i dag nærmest som monumenter over det hårde arbejde. Ud af fattigdommen er skabt en særlig entreprenør-evne hos mange smålændinge, som i dag har ført til, at Småland er et sandt Mekka af små selvstændige virksomheder og erhvervsdrivende.

småland
Mats Samuelsson & Växjö kommun

Den måske mest kendte svensker - og smålænding - videnskabsmanden Carl von Linné udtrykte sin glæde og stolthed over sine rødder hjemme i Småland med ordene: ”Der er engene mere fyldte med blomster end noget andet sted i riget”.

Find inspiration til din næste ferie

Få inspiration til din ferie i Småland! - det smukke område er fuld af muligheder. Der er helt sikkert meget mere at opdage end du var klar over. Tag et kig her og få flere oplevelser med!

  • Astrid Lindgrens Verden

    Mød Pippi, Emil, Karlsson på taget, Madicken, Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte.

  • Glasriket

    Området mellem Kalmar og Växjö har i flere hundrede år været et centralt område for glaskunsten i Sverige. Det skyldes ikke mindst...

I den svenske bevidsthed opfattes smålændingene typisk som stræbsomme, opfindsomme og forretningsorienterede. Det er vel ikke for ingenting, at Småland har fostret blandt andet IKEAs grundlægger Ingvar Kamprad, børnebogsforfatteren Astrid Lindgren og mange svenske mestre i både speedway, ishockey og fodbold.

I Småland har århundreders kamp skabt et rigt samfund og landskab. Her har kampen for dagen og vejen fremelsket en særlig selvstændighed og evne til at skabe meget ud af lidt blandt smålændingene.

Her giver begreber som stræbsomhed, opfindsomhed og flid særlig mening.

I Småland bor vi i røde huse med hvide stolper. Vi taler en særlig dialekt, som en del opfatter som "voldsom" og måske lidt "bondsk". Vi smålændinge er stræbsomme, hæderlige, venlige og stædige (nåh, ja -- vi er også sparsommelige). Vi værner om vores kulturskatte og store beretninger: Krigsskibet "Kronan", Kalmar slot, Carl von Linnés fødeegn omkring Råshult, Wilhelm Mobergs historier fra udvandreregnene i det fattige Småland, Astrid Lindgrens beretninger fra hendes hjemegn ved Näs og eventyrtegneren John Bauers nisser og trolde.

Spændende attraktioner i Småland

Her kan du finde et bredt udvalg af forskellige spændende oplevelser, seværdigheder og attraktioner i Småland. Der er så meget at vælge imellem, så brug informationen her til at finde dine favoritter.

Byer i Småland

Rundt om i Småland finder I kommunale centre som Värnamo, Nässjö og Tranäs, Ljungby, Älmhult – med det det første IKEA varehus, åbnet i 1958, da ingen turde tro på, at IKEA skulle blev et verdenskendt varemærke – Oscarshamn og Västervik, midt i Sveriges måske allersmukkeste skærgård.

  • Vimmerby

    Et besøg i Vimmerby er som at træde direkte ind i Astrid Lindgrens mange og berømt...

  • Torsås - tæt på naturen

    Torsås er et lille hyggeligt sted mellem byerne Kalmar og Karlskrona i den tidliger...

  • Ljungby

    Ligegyldigt om I drejer fra motorvejen E4 eller følger turistruten ”Riksettan” ind...

  • Älmhult - Blomsterkongen...

    Den verdensberømte botaniker Carl von Linné og IKEAs grundlægger Ingvar Kamprad er to...

  • Alvesta

    Alvesta er et centralt trafikknudepunkt i hele det sydsvenske tognet. Det tager så...

  • Växjö - provinshovedstad...

    Med sine 60.000 indbyggere er Växjö en by med puls og et rigt udbud af kultur, spo...

  • Hovmantorp

    Hovmantorp ved bredden af søen Rottnen har stolte traditioner indenfor glasfabrika...

  • Emmaboda - med en god be...

    Desuden findes de kendte steder Duvemåla og Klasatorpet her. De steder, der gav de...

  • Nybro - Byen i Glasriget

    Den lille by Nybro har meget at tilbyde sine gæster. Udover de små hyggelige butik...

  • Västervik - Bo, bad, sej...

    Småland er de store skoves land. Men her oppe mod nordøst møder de mægtige skove d...

  • Kalmar, en hyggelig by.

    Sol, strand, shopping og kunst & kultur. Kalmar har det hele! Ganske tæt på fi...