Ostekagen fra Småland!

Kom til Småland og smag en udsøgt dessert - med masser af æg, sukker, fløde, mandler, lidt mel og selvfølgelig fed sødmælks ost, lavet på det bedste køerne i Småland kan frembringe. Serveres lun med hjemmelavet syltetøj og flødeskum. En ægte lækkersag. Velbekomme!

I gamle dage skulle ostekagerne rækker til mange gæster til de store fester ude på landet i Småland. Gæsterne havde ofte en ostekage med til middagen - for ofte var det "sammenskudsgilde", og hver familie skulle medbringe en ret, når der blev kaldt til fest. Der var rigtig meget status i at forære værten en ostekage. I en af Astrid Lindgrens bøger om Emil fra Lönneberg, kan man læse en fantastisk skildring af ”det store kalas”, en bondefest ude på landet...

Man begynder altid på midten af en ostekage. Måske skyldes det, at man i gamle dage altid bagte ostekager i en kobberform med belægning af tin. Var der sprækker i tinbelægningen, så blev ostekagen jo blandet med det giftige kobber! Ved at begynde i midten fik i hvert fald de fineste gæster, der altid fik først, ikke så meget gift i deres kagestykke.
Andre hævder, at en ostekage altid er mest cremet i midten og lidt tør og mere brændt ude i kanterne.....så de yderste stykker kunne børnene og tjenestefolkene få!

I Småland findes der et digt, der på gammel smålandsmål priser ostekagen:
”På alla kalaser ja vatt ha ostkakebonkar de hatt,
Å fast de vatt stora söm kar har inte en smöla blett kvar.
Men mätta vi gått därifrå. Kan likare föa en få”?

Nyttige links

  • Restauranter og gastronomi

    Byen er desuden en af Sveriges absolut førende byer, når det kommer til antallet af restauranter og caféer. Over 600 er der at væl...

  • Madoplevelser i Gøteborg

    De bedste råvarer, nyskabende kokke med en stærk fornemmelse af den ægte svenske smag og et godt samarbejde i byen. Det er grunden...